Category: Gilleleje

Gilleleje Badehotel: 48301347

Gilleleje Badehotel

Gilleleje Badehotel: Det hyggelige Gilleleje Badehotel ligger i smukke omgivelser og med fantastisk udsigt fra Sjællands nordligste punkt, Gilbjerghoved. Her på toppen af den 30 meter høje klint troner det hvide spahotel fra 1908, som har bevaret atmosfæren fra dengang via nænsom restaurering. Hotellets spa- og badeafdeling omfatter bl.a. Mahogni-sauna, Dampbad, Tyrkisk Bad med Hamam, samt et Loungeområde til afslapning før eller efter badet. Wellness-afdelingen tilbyder bl.a. Kropsmassage, Hot Stone massage, Reiki Healing. Gilleleje Badehotel tilbyder en række Wellness-ophold i pakker – f.eks. Weekend Wellness, Tyrkisk Delight, og Parforkælelse. Et spaophold kan også kombineres med et Gourmetophold. Hotellet råder over 24 skønne dobbeltværelser, heraf 16 i Hovedhuset og 8 i Gildbjerghuset – alle med eget bad og toilet. Og mange af dem med vid udsigt over havet, Kullen og måske Danmarks smukkeste solnedgang. I Strandhuset tilbydes også ekstra luksus i form af 2 dobbeltværelser udstyret med Hästens-senge, eget køkken, stue, pejs og privat terrasse med panoramaudsigt over vandet. Hotellet er også velegnet til afholdelse af kursus, strategimøde, seminar, samt mindre konference med eller uden overnatning.